Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

Gensyn på dk4: Gran Canaria på kryds og tværs (2:2) - Historien, kulturen og naturen

De fleste turister kender Gran Canaria for sol, strand og store hotelområder på den solrige sydø. Færre ved, hvad det virkelige Gran Canaria har at byde på.

I del 1 af ”Gran Canaria på kryds og tværs” viste Frantz Howitz rundt på de arkæologiske højdepunkter, og i denne del 2 fortsættes øens historie i hovedbyen Las Palmas.

Casa Colon 800Først og fremmest besøges det store torv mellem katedralen og rådhuset og ikke mindst den arkitektoniske perle Casa Colón i den historiske bydel Vegueta. Her kan man, i de smukke rum, bl.a. opleve en udstilling om Christoffer Colombus og hans fire togter til ”Den Nye Verden”, hvor han de tre af gangene lagde vejen forbi Las Palmas.

FH med_Elena_Castellano_450Fra Las Palmas går turen videre til den lille maleriske by Teror med de mange smukke træbalkoner og øens religiøse centrum Basilica de la Virgen del Pino. Her møder Frantz Howitz den lokale guide Elena Castellano, der fortæller myten om, hvordan Den Hellige Jomfru viste sig som en lysende dukke højt oppe i et pinjetræ. Den Jomfru Maria skulptur, der befinder sig som Gran Canarias beskytter inde i Basilicaen, er dog ikke den originale.

I én af nabobyerne Arucas finder man endnu en bemærkelsesværdig kirke, der ligner en tro kopi af den catalanske arkitekt Gaudis værker i Barcelona. Det er da også én af Gaudis elever den catelanske arkitekt Manuel Vega y March, der i 1909 påbegyndte byggeriet af den nygotiske kirke Eglesia de San Juan Bautista. Kirken blev indviet i 1917, men først 100 procent færdiggjort i 1977 og er ikke en katedral, men en ikke helt almindelig sognekirke.

Rom Smagning 800Fra den smukke by Arucas med de mange velbevarede bygninger i kolonistil og den smukke park, besøger Frantz Howitz romfabrikken Arehucas for at få historien om Gran Canaria som romproducerende område og selvfølgelig for at smage på de ædle dråber, inden turen går videre ud i den storslåede natur.

Caldera de Bandama 800Som det er tilfældet med de øvrige Kanariske Øer er Gran Canaria en vulkanø, der er opstået over tre faser. Den tredje og sidste fase ses tydeligt, når man besøger et af nordøens yndede udflugtsmål vulkanen Pico del Bandama og ved siden af den en kollapset vulkan Caldera Bandama. Her oplever man tydeligt naturens umådelige kræfter, der kan være svære at forstå. For at få historien om Gran Canarias geologi har Frantz Howitz mødt bjergguiden Germán Iglesias ved calderaens kant og igen inde på den centrale ø i nærheden af den lille, pittoreske bjergby Tejeda med de ensartede hvide huse med røde teglstenstage.

Roque Bentayga i taage 800Ved Tejeda kan man opleve én af verdens største kollapsede vulkaner Caldera Tejeda. Da vulkanen styrtede i afgrunden, fordi de underliggende kæmpestore kanaler blev tømt for flydende lavastrømme, efterlod den klipper af hård basalt, der i dag ses som to af øens vartegn Roque Nublo og Roque Bentayga. Især Roque Nublo er et yndet område for vandrere, men Frantz Howitz har valgt at se nærmere på det mere historisk interessante Roque Bentayga, der var et af hjemstederne for øens før castilianske befolkning.

Ved Stranden Las Palmas 800Er man til spektakulære vandreture i storslåede landskaber er Tenerife, La Gomera og La Palma de store turistmål, men i stærk konkurrence med Gran Canaria. Her arrangerer Cran Canaria Natural&Active hvert år en vandrefestival over seks dage med seks forskellige ture hvert år. Der ligger mange oplevelser og venter for de, der søger noget andet end Gran Canarias solbeskinnede strande foran store hoteller med all inclusive. Vil man imidlertid gerne kombinere historie, kultur og natur med strandliv, byder Las Palmas på én af verdens bedste bystrande, Playa de las Canteras, og endelig skal man ikke glemme de mange kulinariske oplevelser på øen.

I del 2 ”Gran Canaria på kryds og tværs” giver Frantz Howitz nogle ideer til ture, man kan tage på egen hånd, men pointerer, at dette kun er til inspiration. Gran Canaria har så meget at byde på, at alle har mulighed for at finde deres helt egne, personlige oplevelser på denne overraskende ferieø.

FH med_bjergguide_800Den Hellige_Jomfru_800





Se et spot for programmet her

   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Titangade 15 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.