Iben Busch og Niels Work Clausen er de to vandreglade venner, der sammen har gået hundredvis af kilometer for at producere en ny tv-serie på dk4 om det at vandre.
I seriens første afsnit tilbagelægger Iben og Niels en spektakulær vandretur på Nordbornholm fra Sandvig til Hasle. Turen byder på et dramatisk dronestyrt, levende væsner med både pels og fjer. Ja sågar en nyrøget sild medvirker.
Naturen byder selvfølgelig også på flot natur i form af blandt andet Bornholms unikke klipper og ruiner fra middelalderen. Det er en til tider hård vandretur, men dk4’s seere kan blot læne sig tilbage, skænke en kop kaffe og så ellers blot nyde turen fra start til slut.
Se et spot for programmet her: